Ringtræning. Men du skal vide, at der brugt mange timer på, at nå dertil og der stilles store krav til både hund og ejer, før og under denne fremvisning, så det er godt at indhente viden om sporten. På en hundeudstilling skal en dommer lave en kvalitetsbedømmelse af din hund. Der bliver kigget på hundens eksteriør, dens tænder, dens racetypiske egenskaber – og derfor har du brug for at vide, hvordan du skal gå, løbe og stå med hunden, så den viser sig fra sin bedste side. Ringtræningen er:
Hvem kan gå til ringtræning? Måske trænger du og din hund at træne, at den går pænt sammen med dig, når der er andre hunde i nærheden? Også i det tilfælde kan du have glæde af ringtræning, hvor der arbejdes med at få en god kontakt til hunden. Men udstillingstræning er også for erfarne handlere, der har udstillet i mange år. Til ringtræning kan alle hunde deltage, uanset alder, og specielt hvalpe og unghunde har rigtig godt af den gode socialisering, som ringtræning er. Ringtræning er:
Hvad lærer du til ringtræning? Når man ser en hund, der bliver vist godt frem i udstillingsringen, kan man godt tænke, at det da ser smaddernemt ud - for hunden står jo bare, og så løber den en runde, og så står den igen - piece of cake... Eller er det? For bag en god fremvisning af de velopdragne hunde, der står pænt og stille og løber i det korrekt afmålte tempo, ligger der mange timers træning. Ringtræning er også god socialisering, for hundene skal lære at stå tæt sammen med andre hunde - selv om den måske ikke bryder sig om andre hanhunde eller tæver. Eller måske har den behov for et større personligt rum end andre hunde. Eller måske kan den slet ikke acceptere, at andre hunde er foran den - alt det og meget mere skal din hund bl.a. lære at acceptere, når I sammen går til ringtræning. Hunden skal også lære at blive mærket igennem, vise tænder og i det hele taget blive håndteret - også af fremmede. Og lære at acceptere, at vi mennesker invaderer dens personlige rum, bøjer os ned over den og måske endda stirrer den direkte i øjnene - alt sammen noget, hunden i andre tilfælde ville opfatte som udfordrende eller måske ligefrem provokerende. Når I har de mest basale øvelser på plads, er det tid til at få afpudset de finere detaljer; skal hundens bagben lidt længere tilbage? Eller frem? Må hovedet bæres en anelse højere? Og hvilket tempo er det helt rigtige, for at din hunds bevægelser fremstår allerbedst? |