En stamtavle er først og fremmest DIN garanti for, at hunden er præcis den race, opdrætteren siger den er. Inden du får en hund, har du sikkert brug mange timer på at finde ud af hvilken race der passer ind i dit hjem og din hverdag. For hver race er forskellig og kan tilbyde noget forskelligt. Nogle har højt aktivitetsniveau, andre lavt. Nogle har meget jagtinstinkt, nogle slet intet. Nogle kræver meget pelspleje, nogle har næsten intet. Og ved at købe en hund med stamtavle får du dermed også en garanti for, at hunden hører ind under de typiske karakteristika for netop dén race. Ved køb af en hund med DKK-stamtavle får du en sikkerhed i, at hvalpen kommer fra et godt hjem med sunde og racetypiske forældre. Ved køb af en hund uden stamtavle, f.eks. en blandingshund, kan du ikke vide dig sikker på hvad du får med hjem. Er blandingen efter to forældredyr med vidt forskellige pelstyper, aktivitetsniveauer eller arbejdsvillighed, kan du ikke være sikker på om du får en hund med et højt eller lavt aktivitetsniveau, om den er meget arbejdsvillig og samarbejdende eller vide dig sikker på, om pelsen bliver et mareridt at vedligeholde, fordi blandingen af en krøllet pels med en dobbeltpels med underuld er en umulig kombination. Dermed ikke sagt, at blandingshunde ikke kan være fantastiske hunde – for det kan de! – men hvis du vil være sikker på, hvad du får, så er en hund med DKK-stamtavle vejen frem. I DKK vil vi selvfølgelig altid være fortalere for, at du køber en hund med stamtavle og ikke mindst, at du køber en hund med DKK-stamtavle. Den vigtige pointe i det sidste er, at i dag kan hvem som helst med en computer lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til din kommende hvalp. Der er sågar privatpersoner, der har Men som Danmarks største stambogs-førende organisation kan du altid stole på, at en stamtavle udstedt af Dansk Kennel Klub er den ægte vare og at din hunds stamtavle ikke bare er opdigtet, men er et ”stamtræ” bestående af rigtige hunde fra mange år tilbage, og at der bag den stamtavle er en opdrætter, der har lagt sit hjerte i, at netop din hund skal blive så sund og racetypisk som muligt. Forstå din hunds stambog |