Alle Glenejer kan til hver en tid aftale
tid til en øjenundersøgelse hos en af de godkendte øjenpaneldyrlæger.
Det er også muligt at aftale tid på en af de dage, hvor der er
arrangeret kollektive øjenundersøgelser (kontakt dyrlægen for datoer).
Øjenundersøgelse - Hvad er det?
Øjenundersøgelse, også populært kaldet ”Øjenlysning”, er en betegnelse for en systematisk øjenundersøgelse med henblik på at diagnosticere arvelige øjensygdomme. På grundlag af undersøgelsen udfærdiges en attest til ejeren. På attesten står der, om hunden har tegn på arvelige øjensygdomme, og hvilke sygdomme det i givet fald drejer sig om.
ECVO attest.
Den attest, som bruges ved øjenundersøgelser i Danmark, er den samme, som bruges i mange andre europæiske lande. Den er udformet af ECVO (European College of Veterinary Ophthalmologists) og kaldes derfor en ECVO-attest. For at udstede en ECVO attest skal der gennemføres en fuldstændig undersøgelse af øjnene. På ECVO attesten er øjensygdommene opdelt i hhv. medfødte og erhvervede øjensygdomme. Disse betegnelser siger ikke noget om, hvor vidt sygdommene er arvelige eller ej. De hentyder alene til hvornår i hundens liv, sygdommen kan diagnosticeres.
Medfødte øjensygdomme er tilstede ved fødslen og kan derfor diagnosticeres tidligt. Erhvervede øjensygdomme bliver derimod først synlige senere i hundens liv - selvom flere af dem er arveligt betinget.
Tilmeld din hund til øjenundersøgelse.
Når din hund skal øjenundersøges, er der en række trin, du skal igennem hver gang, så resultatet kan blive korrekt registreret i Hundeweb. Hvis du følger guiden på denne side, kommer du igennem alle nødvendige trin.
Sådan tilmelder du din hund til øjenundersøgelse:
1. Vælg en dyrlæge fra listen af godkendte øjendyrlæger. Listen finder du længere nede på siden eller på http://dsvo.dk/find-en-ojenpan...
2. Ring og aftal en tid med den dyrlæge du har valgt til at foretage undersøgelsen.
3. *Bestil en rekvisition til den eller de hunde der skal øjenundersøges.
4. Tag afsted til dyrlægen på den aftalte dag. Dyrlægen giver dig resultatet af under- søgelsen efter din hund/hunde er undersøgt.
5. Dyrlægen indberetter resultatet direkte i Hundeweb. En kopi af din ECVO attest
bliver lagt ind på din hunds "stamkort" så du altid har den "lige ved hånden"
Indberetning af resultater.
Vi
opfordre alle som får testet deres hunde til at sende en kopi med
resultatet til racens globale database "Glen-Footprints" via mail; info@glen-footprints.com